Microsoft lukker Bethesda-studier

Skærmbillede 2024-05-08 163512
Studiet der lavede The Evil Within og Ghostwire: Tokyo, Tango Gameworks lukker nu pga Microsofts fokus på prioriterede spil.

Microsoft har lukket flere spilstudier ejet af Bethesda, heriblandt Tango Gameworks og Arkane Austin, for at fokusere på deres "prioritets spil". Tango Gameworks, som også er kendt for The Evil Within-serien og Ghostwire: Tokyo, har mødt sit endeligt, mens Arkane Austin, skaberne af Redfall, også har måttet dreje nøglen om. 

Lukningerne af studierne blev bekræftet af de berørte studier samt IGN, som oprindeligt rapporterede nyheden. Ifølge en intern email sendt af Xbox Game Studios chef Matt Booty vil lukningerne føre til "væsentlige afskedigelser", men Microsoft har endnu ikke bekræftet antallet af berørte medarbejdere. 

Arkane Austin lukker

Arkane Austin bekræftede, at de ville lukke og stoppe al udvikling på Redfall, deres seneste spil. Trods en negativ modtagelse efter udgivelsen, havde Spencer forsvaret Arkane Austin og lovet at Xbox ville fortsætte med at forbedre spillet. 

Tango Gameworks, på den anden side, blev rost for deres spil Hi-Fi Rush, som ifølge Microsoft var en "kæmpe succes". Desværre kunne studiet ikke overleve de seneste nedskæringer. 

Bootys interne email nævnte, at lukningerne ville hjælpe med at prioritere "høj-impact titler" og investering i Bethesda's "blockbusterspil". Microsoft har endnu ikke foretaget en officiel meddelelse om nedskæringerne, men vil afholde en Xbox Games Showcase begivenhed den 9. juni, hvor de vil afsløre deres kommende lineup af eksklusive og tredjeparts titler. 

Dette er den seneste runde af nedskæringer i en gamingindustri, der allerede har set flere lignende tilfælde i år. Microsofts handlinger følger lignende nedskæringer hos store studier som Riot Games, Sony, Electronic Arts og mange andre.

Vores partnere